Years & Years består af de tre unge musikere Olly alexander, Mikey Goldsworthy og Emre Turkmen, hvis unikke lyd, der sofistikeret og legende blander electro pop med R&B og house, har taget alle med storm. Drengene har vundet den eftertragtede pris BBC’s ‘sound of 2015’, men også udenfor de britiske grænser imponerer bandet, herunder i Danmark, hvor de har spillet udsolgte koncerter i blandt andet Tap 1 i København.

Deres musik er blevet streamet over 300.000.000 gange verden over og seneste single, ‘King’, står for de 175.000.000 streams. ‘King’ spilles flittigt på radio, som forløber til det nye, længeventede debutalbum “Communion”, der er ifølge Years & Years selv, er ”Musik du både kan danse og græde til”.

Bandet har i 2015 figureret på flere store ‘Artists to Watch’ lister hos meningsdannere som ’The Guardian’, ’Digital Spy’, ’DIY’, ’BuzzFeed’, ’Huffington Post’ og mange flere, der alle er enige om, at drengene med deres rå charme og overbevisnede live performance, er kommet for at blive.