De Eneste To er en dansk duo bestående af de to sangere og sangskrivere Simon Kvamm og Peter Sommer. De debuterede med singlen “Morten” den 16. august 2010. Singlen modtog guld for 15.000 downloads året efter. Duoen udgav deres selvbetitlede debutalbum den 11. oktober 2010. Albummet fik overvejende positive anmeldelser, og modtog i januar 2011 platin for 20.000 solgte eksemplarer.

I oktober 2013 kunne Peter Sommer og Simon Kvamm fortælle, at arbejdet på album nummer to fra De Eneste To var påbegyndt.